Foredrag

Da verden stod stille – et foredrag om at føde for tidligt og akut, om kaos og kærlighed og om næsten at vælte helt, for derefter at rejse sig igen i en stærkere udgave

Min søn Sebastian kom til verden ved akut kejsersnit d. 27. december 2003. Han var født 8 uger for tidligt og vejede 1100 gr. ved fødslen. De første 7 uger af hans liv opholdt han sig på neonatalafdelingen på henholdsvis Riget og Glostrup.

Jeg fortæller om hvordan det var at blive mor til et for tidligt født barn, som var alt for lille og alt for skrøbeligt. Jeg sætter ord på det kaos af følelser jeg oplevede undervejs i de første måneder og år. Hvordan det har været en lang kamp, først for min søns overlevelse, dernæst for at træffe de valg, som var bedst for ham på alle mulige og umulige punkter. Men også en fortælling om, hvor svært det er at give slip igen, når man slet ikke har lyst, tillid og mod nok til at slippe grebet, fordi efterveerne fra chokket stadig sad i mig i mange år.

Varighed 1 time + evt. spørgsmål el. 2 x 40 min. Foredraget kan bookes med indslag af cellomusik, spillet af Sebastian

Priser fra DKK 4.000,-

 

Da verden stod stille vol. 2– et foredrag om udfordringer, bekymringer og glæder ved at have et helt almindeligt ualmindeligt barn

En kort gennemgang af Sebastians fødsel og perioden efter, med det kaos af følelser der opstår i kølvandet på en så traumatisk oplevelse det er, at få et barn, der er født for tidligt og kun vejer 1100 gr.

Vægten i dette foredrag lægges dog på perioden fra Sebastian er 5 ½ år til i dag, hvor han er 13. Grunden til denne vægtning skyldes at Sebastian fik diagnosen Psykisk Udviklingsforstyrrelse Uspecificeret inden skolestart som 6 årig. Denne diagnose ligger indenfor hovedgruppen F80-89, hvor infantil autisme ligger som kernediagnosen, men hvor man også finder Aspergers syndrom, GUA (Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Anden) og GUU (Gennemgribende Udviklingsforstyrrelse Uspecificeret).

Om den sorg, som naturligt følger med når man får bekræftet at ens barn har andre udfordringer end ”normale” børn. Om de svære valg, om at være der for meget eller måske for lidt, om at bevare håbet og om at have tillid til at Sebastian kan få den fremtid han ønsker sig.

Varighed 1 ½ time incl. små musikalske indslag med Sebastian

Priser fra DKK 6.000,-

For mere information kan jeg kontaktes per mail på hskierkegaard@gmail.com eller på telefon 51889852